tirsdag den 24. august 2010

Stereotyper

Stereotyp er et adjektiv, der (ofte i en ringeagtende betydning) anvendes om en éndimensional personopfattelse eller en éndimesional personskildring i en roman, en film, en revy eller lignende. Den stereotype personskildring eller personopfattelse er baseret på en serie folkelige vaneforestillinger, der kan have karakter af generaliserende fordomme, men den kan også være helt fiktiv og opfundet i komisk eller kunstnerisk øjemed[1]. Stereotyp personskildring har fra gammel tid været en fast ingrediens i folkelige teaterforestillinger, og den særlige danske folkekomedie-filmtype for hele familien var i udpræget grad baseret på stereotyp personskildring og genkendelsens glæde i samme forbindelse. En hel del flade vitser og karrikeret filmhumor er baseret på sådanne stereotype klichéer. Humoren i den satiriske engelse tv-serie 'Allo 'Allo, hvis handling udspiller sig i en lille fransk by under 2. Verdenskrig med kroværten René som den centrale figur), var baseret på at gøre tykt grin med stereotype klichéer (I shall tell this only wance).
Her er nogle eksempler på typiske sådanne klichéer i tilfældig orden:
den gerrige skotte
den dumme blondine
den smarte sælger
den snedige ældre frøken (
Miss Marple)[2]
den snu bonde (jf. udtrykket
bondesnu)
den distræte professor
den labre barmfagre dulle
den pengegridske jøde (
Købmanden fra Venedig)[3]
den flegmatiske englænder (kendes på det nasale sprog)
den livsglade og umiddelbare italiener
den musikalske sorte
det rørende ufordærvede barn
den storrygende og fordrukne privatdetektiv (
Raymond Chandler, Film noir)
den joviale sjællænder (kendes på accenten)
den stoute jyde (
Jyden, han er stærk å sej)[4]
den forgældede greve og levemand
den forkælede tøs
den bryske officer (
Oberst Hackel)[5]
den sippede tante
den åndshovmodige men ludfattige student
den dumme molbo
den nervøse jødiske hypokonder (
Woody Allen)
den servile tjener
den uskyldige og jævne dansker
den snyltende fremmede
den seriøse svensker
den hidsige tysker
den tapre og standhaftige soldat
den traurige finne
den fattige digter
den heltemodige kassedame
den pralende nordmand (Kom til Norge min far!)
den fanatiske muhammedaner
den iskolde unge blonde ss-mand
den naive århusianer (kendes på dialekten!)
den djærve kjøvenhavnske arbejderklassemand (
Flyttemand Olsen)[6]
den snobbede overklassefrue (
Fru bankdirektør Varnæs)[5]
den fiffige tjener (
Henrik)[7]
den praktiske tjenestepige (
Pernille)[8], Agnes[9]
den moraliserende olding (
Jeronimus)[10]
den erotisk henrevne og forførende franskmand
den tvære svigermor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar