onsdag den 10. november 2010

Noter til Hofstede


Fakta om Geert Hofstede


Løgmodellen

Værdier – styrende for en kulturs adfærd, det er tendenser til at foretrække visse ting frem for andre. Drejer sig fx om, hvad en kulturs medlemmer anser for at være ondt, godt, normalt, unormalt, unaturligt, naturligt osv.
Ritualer – en kulturs kollektive aktiviteter, som af kulturen anses for nødvendige, men som i virkeligheden er overflødige for at nå et bestemt mål. Ifølge Hofstede udfører en kultur ritualer for deres egen skyld, og han nævner den måde, en kulturs medlemmer hilser på hinanden som eksempel på et ritual. Andre eksempler: jule, spise, møderitualer, politiske og religiøse ritualer.
Helte – de repræsenterer nogle egenskaber, som medlemmerne af en kultur sætter højt, og at de således kommer til at virke som rollemodeller. Helte kan fx være sportsfolk, statsmænd, kunstnere og tegneseriefigurer.
Symboler – ord, artefakter, nonverbal adfærd, der har en særlig betydning for en kulturs medlemmer og som kun forstås til bunds af disse og kan fx være flag, klædedragt, bygninger, farver, ordsprog, musik og sange. Symboler er yderst i modellen, fordi en kulturs symboler ofte efterlignes af en anden kultur og derfor ikke er specifik for en enkel kultur.

Arbejder med løgmodellen, for at vise hvor kompliceret kulturen egentlig er. Arbejder med en metode der kaldes ’ typologier’ – minder lidt om stereotyper. 

4 dimensioner:

-          Magtdistance (side 19-21 i bogen)
-          Usikkerhed – struktureringsbehov
-          Feminisme >< Maskulinitet
-          Individualisme >< Kollektivisme

Magtdistance:
Definition: i hvor stor grad et folkefærd accepterer magtforskelle i hjemmet, skolen, på arbejdspladsen, i samfundet osv.
Stor magtdistance = hierarkisk opbygning, stor accept af magtforskelle, hvor enhver har sin rette plads. Tendens til mere centraliserede organisationsstrukturer og kontrol. Ledelsesstilen er patriarkalsk. Børn er afhængige af deres forældre og elever ligeledes af deres lærere. En god leder forventes at være en god forælder og man accepterer alle steder sin plads i hierarkiet.
Lille magtdistance = her prøver man at minimere forskelle i samfundet og forventer at reelle forskelle retfærdiggøres. I denne kultur opfordrer forældre og lærere til uafhængighed hos børn og elever. En god leder rådfører sig hos sine medarbejdere og man må gerne være uenig med sin chef. Det er her i orden at en leder ikke er alvidende og derfor søger råd. 

Kollektivisme og individualisme

Definition: Hvor højt man prioriterer individuelle behov i forhold til kollektivet.
Individualistisk: her forventes det enkelte menneske at tage vare på sig selv og sine nærmeste. Man tænker i ’jeg’-form og et ærligt menneske, er et menneske, der siger sin mening. Man identificerer sig med sig selv. Man opdrager barnet til at træffe egne valg. Man mister selvrespekt og får skyldfølelse ved et fejltrin. Er ikke bange for konflikter.
Du er din egen lykkes smed – liberalisme!
Sneglen, der tilegner sig viden for at opbygge en karriere
Høj BNP pr. indbygger – vestlig økonomi.
Pressefrihed.
Kollektivistisk: her forventes det at man tager vare på hele sin familie, hvilket også indeholder onkler, tanter osv. Man tænker i ’vi’-form. Man identificerer sig med det sociale netværk man er vokset op i. Her opdrager man børn til at følge flokken, at være afhængig af andre. Gruppearbejde, en brøler får hele gruppen til at tabe ansigt – skamfølelse over for gruppen! Man må indordne sig, kæmpe for sin ret. Tænker på fællesskabets overlevelse frem for sin egen. Konfrontationer undgås helst – harmoni.
Jo flere man er, jo lettere er det at overleve!
Myretuen, hvor man lærer at finde sin plads og gøre det man er født til.
Lav BNP pr. indbygger.
Pressen kontrolleres af staten
-          Høj individualisme og lav magtdistance hænger oftest sammen.
-          Lav individualisme og høj magtdistance hænger oftest sammen.

Struktureringsbehov

Definition: Hvorvidt man har brug for regler og procedurer, der gør ens hverdag mere sikker.
Lille struktureringsbehov: Her er der større glad af afslappethed, hvor man er villig til at leve mere usikkert og tage risici. Her er tendensen at der handles ud fra om noget er hensigtsmæssigt eller efter de rigtige principper. I disse kulturer er det vigtigt at følge regler om, hvordan man klæder sig, kommunikerer, holder møder osv. Dette er mindre vigtig i en kultur med højt struktureringsbehov.
Stort struktureringsbehov: Her føler man sig mere truet af hverdagens usikkerhed, tendensen er at have en tro og nogle institutioner, der beskytter en og lover en sikkerhed. De har sværere ved at acceptere på mennesker, der tror på andet end dem selv, og i denne kultur er der mange skrevne og uskrevne regler – ritualer og koder. 

Feminin kontra maskulin kultur

Definition: Hvorvidt en kultur stræber efter ligestilling mellem køn og klasser.
Maskulin kultur: I en maskulin kultur er manden den dominerende, han er sikker på sig selv og konkurrencepræget. Kvinderne er her mere omsorgsfulde og beskedne. Her er en tro på, at den stærkeste skal vinde – det enkelte individ stræber efter at nå personlige mål og forventer at blive belønnet for dem.
Feminin kultur: Her er forskellen på mænd og kvinder betydeligt mindre – mænd kan påtage sig kvinders roller og omvendt. Her prioriteres livskvalitet højt, man arbejder for at leve, hvor man i en maskulin kultur lever for at arbejde. Man har sympati for de svageste – velfærdsstat.

5 kommentarer: