Med Hans Gullestrups ord er kulturen en del af et menneskes "mentale program", det vil sige det tankesæt og den opfattelse, der får et menneske til at handle, som det gør.
Gullestrup definerer kultur som:
"… den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd – samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf – som mennesker overtager fra en foregående generation; som de – eventuelt i ændret form – søger at bringe videre til næste generation; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer."
"… den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd – samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf – som mennesker overtager fra en foregående generation; som de – eventuelt i ændret form – søger at bringe videre til næste generation; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer."
For at kunne få indsigt i og forstå en anden kultur er det vigtigt at have en metode til at analysere den. Hans Gullestrup har lavet en model for, hvordan en kultur er opbygget i al sin kompleksitet, og den giver et godt udgangspunkt for at undersøge og forsøge at forstå en anden kultur.
I Gullestrups kulturmodel deler han den op i to dimensioner:
Horisontal kulturdimension, som derefter deler kulturen op i 8 mindre bidder, som kaldes kultursegmenter.
1. Teknologi | Hvordan man i en kultur bearbejder naturen |
2. Økonomiske institutioner | Hvordan man i en kultur fordeler resultaterne af bearbejdningen af naturen |
3. Sociale institutioner | Hvordan man i en kultur lever sammen |
4. Politiske institutioner | Hvem der i en kultur bestemmer hvad over hvem |
5. Sprog og kommunikation i videste forstand | Hvordan man i en kultur formidler viden, ideer, holdninger til hinanden |
6. Reproduktion, socialisation, sundhedsinstitutioner, og uddannelsesinstitutioner | Hvordan man i en kultur integrerer, vedligeholder og videreudvikler den enkelte og helheden |
7. Ideologi | Hvordan man i en kultur skaber og opretholder en fælles identitet |
8. Religion | Hvordan man i en kultur manifestere opfattelsen af forholdet mellem liv og død |
Vertikal kulturdimension, som er delt i 6 trin, som er delt i 2 hovedgrupperinger: ”de manifeste kulturlag”(de tre øverste lag), som er noget man kan observere, altså få øje på, og ”kernekulturen”(de tre nederste lag), de er sværere at observere og man skal analysere sig frem til dem.
Symptomlaget – kan umiddelbart opleves | Adfærd, musik, dans, ritualer, redskaber, bolig, klædedragt, infrastruktur, kunst, formelle love og regler, viden, færdigheder, myter, legender o.lign. |
Strukturlaget - vanskeligt at observere | Sociale relationer, jordforhold, ejendomsforhold, produktionsforhold, valgsystem, administrative processer, indflydelsesveje, sprogopbygning, kommunikationsformer o.lign. |
Det styrende moral- og regellag | Tradition og sædvane, uformelle regler, arbejds- og kønsmoral, straf- og belønningsforhold, uformel social kontrol o.lign. |
De situationsbestemte værdier, der legitimerer, at noget er bedre end andet | Vurderingskriterier for fx smukt/grimt, sundt/sygt og hæder/skam, samt solidaritetsgrænser, samarbejdsformer, grundlag for tillid/mistillid o.lign. |
De alment accepterede højesteværdier | Ansvarsbevidsthed for natur og kommende slægtled, socialt ansvar, rum- og tidsopfattelse, tabuer, æresbegreber, humor, arbejdsbegreber o.lign. |
Den grundlæggende verdensopfattelse | Mennesket i naturen og i tid og rum, relation til andre folkeslag, forhold før fødslen og efter døden, opfattelse af menneskets sande natur, menneskets grundlæggende tankestruktur o.lign. |
Modellen fungerer sådan, at de dybeste lag har betydning for de højere liggende kulturlag hele vejen op, så i enhver kultur vil den grundlæggende verdensopfattelse være bestemmende for dannelsen af samfundets værdier, som igen har indflydelse på de højere liggende kulturlag som sociale relationer, menneskers adfærd, symboler, redskaber, påklædning og så videre.
Men i det konkrete forsøg på at analysere og forstå en kultur må man nødvendigvis starte i symptomlaget og bevæge sig nedad i kulturen i en analyse af hvilke sammenhænge og systemer, der ligger bag. I kulturanalysen bliver morallaget vigtigt til at forklare den adfærd og de strukturer, man har observeret, og det er væsentligt at forstå for at kunne finde frem til de værdier og den verdensopfattelse, der ligger bag. Man kan ikke spørge andre mennesker om deres værdier, fordi de ganske enkelt som regel ikke vil være bevidste om dem, ligesom vi som regel heller ikke er bevidste om vores egne værdier. Derfor må man i stedet analysere den måde, værdierne kommer til udtryk på.
Forenklet version
Synlig kultur | |
Adfærd | |
Materielle frembringelser | |
Immaterielle frembringelser | |
Socialstruktur | |
Økonomisk/politisk/administrativ struktur | |
Sprog og kommunikation | |
Formelle regler | |
Uformelle regler | |
Æstetiske og etiske værdier | |
Grundlæggende forestillinger om: | |
Menneskets forhold til andre mennesker | |
Menneskets forhold til naturen | |
Menneskets forhold til fortid, nutid og fremtid | |
Menneskets forhold til liv og død | |
Livets oprindelse | |
Ikke-synlig kultur |
I den vertikale kulturdimension overlapper de seks lag hinanden.
SvarSletDe tre øverste lag fortæller, hvad befolkningen gør, og de tre nederste hvorfor de gør det.