onsdag den 15. december 2010

Kina v/Julie, Cecilie, Zacharias


                        VISIT CHINA

Kina er i areal det største land i Østasien og det tredjestørste land i verden. Der lever 1,3 milliarder mennesker, hvilket svarer til omkring en femtedel af hele jordens befolkning.
Hovedstad –I Kina er hovedstaden Beijing som er Kinas mest politiske og kulturelle by, mens Shanghai kan siges at være Kinas økonomiske centrum i skarp konkurrence med Hongkong. Under byens lange historie har Beijing udviklet en stor og unik kulturarv. Den mest kendte er Den Himmelske Freds Port som fører ind til Den Forbudte By hvor Det Kejserlige Palads og tempel i Den Forbudte By ligger som på UNESCOs verdensarvliste over verdens kulturarv.
Politik – I Kina har Kinas kommunistiske parti styret landet som et etpartistat siden grundlæggelsen i 1949. Kina er permanent medlem af FN’s sikkerhedsråd og APEC.  Kina vil gerne fremstå som et demokrati, men har i princippet diktatur. Dette kan man argumentere for på mange måder: Fx har Kina ikke ytringsfrihed, internetfrihed – de har fx ikke adgang til Youtube. Desuden har ham der lige har vundet fredsprisen, Liu Xiaobo fået tildelt 11 års fængsel, fordi han har skrevet en manifest hvor han opfordrer til ytringsfrihed og flervalgparti i Kina.
Økonomi – Kina er verdens tredjestørste økonomi, men havde i andet kvartal af 2010 en vækst som var større end Japans, hvilket traditionelt gør det til den næststørste økonomi. Desuden spiller Kina en stor rolle i international handel. Kina er verdens største forbruger af stål og beton og de bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens produktion af hver. Desuden er det  verdens andenstørste importør af råolie. Kigger man på alle produkter, er Kina den tredjestørste importør og den andenstørste eksportør i verden.
Historie:
Kinas historie går cirka 4000 år tilbage, og de mener, de er verdens ældste civilisation. Beijing er Kinas hovedstad, og det har den været i over 800 år, og den er Kinas politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Kina startede som dynasti, og det startede allerede med det første dynasti 2000 år før Kristi, mens det sidste dynasti sluttede i 1911. Efter dynastiets fald blev Den Kinesiske Republik grundlagt. Det kommunistiske styre under Mao Tse-tung tog magten i 1949, og det eksisterer stadig, selvom der i de seneste år har været tegn på mere demokratiske tendenser og større åbenhed og handel med vesten. 
Sprog:
I Kina snakker man rigskinesisk, der også bliver kaldt mandarin, og det er også det officielle fællessprog, der bliver undervist i over hele landet. Det tales af 70 % af befolkningen. Foruden det tales også kanton, wu, hakka, yue, mongolsk, tibetansk og mange andre dialekter. Der er dog også mange kinesiske forretningsmænd, der taler engelsk. 
Religion:
De er ikke særlig religiøse i Kina, og der er slet ikke nogen form for religiøs fanatisme. Religion og tro er en privatsag, og de mange millioner medlemmer af kommunistpartiet er ikke tilhængere af religiøse bevægelser, som vi i Danmark er medlem af folkekirken. De tre største trosretninger betragtes i dag som: konfucianisme, buddhisme og marxisme-leninisme-maoisme. 
Befolkning:
Kina er verdens folkerigeste land med 1,3 mia. indbyggere, og arealmæssigt er det den tredjestørste nation og udgør over en femtedel af Asien. Landet er opdelt i 22 provinser og fem selvstyrende områder med større etniske mindretal samt fire selvstyrende byområder(Beijing, Shanghai, Tianjin og Chongqing). Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på de store regionale forskelle, når man handler med kineserne.
Kina er meget kendte for deres et-barnspolitik for at holde befolkningen nede. Dog er der undtagelser.
Kulturelle forhold:
Kina er et meget mandsdomineret, kollektivistisk samfund, der er domineret af det kommunistiske parti. En hovedregel i Kina er lydighed over for familie – især de ældre – og over for det kommunistiske parti. Familie, skole, arbejdsplads og det lokale samfund er de sociale strukturer, der giver stabilitet i livet. Netværk og personlige relationer spiller en væsentlig rolle, og kinesere lægger stor vægt på oprettelse, pleje og udvikling af disse gensidige relationer – på kinesisk kaldet Guanxi. Det er vigtigt at opretholde harmoni og ikke at tabe ansigt overfor andre i den kinesiske kultur.
Hilseritualer:
Når man hilser på kineserne, skal man give hånd. Man skal vente på, at kineserne giver hånd først. Hvis man besøger en skole eller andre officielle institutioner, er det også almindeligt, at man mødes med bifald som et velkomsttegn.
De kan ikke lide kropskontakt med folk, de ikke kender. De har to afstande til den person, der taler med: den ene er en meget stor afstand, som de bruger ved meget betydningsfulde personer, og det opfattes som en meget stor høflighed mod personen. Den anden afstand er meget kort, endnu kortere end den, vi finder normal i Danmark.
Man skal ikke kigge kineserne direkte i øjnene – det er meget uhøfligt.
I forbindelse med forretning er det normalt at udveksle visitkort første gang man mødes, og disse visitkort skal behandles med respekt.   
Tiltaleformer:Kineserne lægger stor vægt på status og titler, så det er vigtigt at være høflig og formel og bruge titler mest muligt. Hierarkiet er meget respekteret i Kina. De kinesiske navne består af 2 eller 3 led, hvor man starter med at sige sit efternavn og derefter sit fornavn. Fornavn bruges kun med familie og venner. 
Påklædning:
Forretningsmænd: de bærer habit i vestlig stil, og tøjet er altid meget rent og pænt. Udenlandske forretningsmænd kan enten vælge at bære formelt eller uformelt tøj – men ingen prangende farver. Forretningskvinder: de klæder sig pænt og nobelt – heller ikke for prangende farver. De udenlandske forretningskvinder kan klæde sig i det tøj, det vil, men det må gerne være dyrt og med det rette tilbehør - det giver respekt.
Forretningskultur:
Det er meget vigtigt at overholde aftaler og at være meget præcis med tiden – det gælder ikke kun ved forretningsmøder, men også ved sociale arrangementer. Forsinkelser og lignende bliver taget som en personlig fornærmelse, og det kan kineserne ikke lide.
Gaver er et meget følsomt emne i Kina, da det egentlig er stik imod loven, fordi det kan betragtes som bestikkelse. Det er dog en god idé at give gaver med firmanavn påtrykt eller små souvenirs fra det land eller den by, man kommer fra og repræsenterer. De kan godt lide luksusting som køkkenudstyr af godt design eller dyr spiritus. Luksuskuglepenne er også en god gave at have med. Mht. indpakning skal man ikke bruge hvidt, sort eller blåt indpakningspapir, da det bliver forbundet med begravelse. Farverne har i det hele taget en stor betydning i Kina.
Når man forhandler med kineserne, skal man undgå at anvende overdrevet kropssprog eller at bruge dramatiske ansigtsudtryk. De bruger ikke rigtigt deres hænder, når de snakker, og de bliver dermed distraheret, hvis man som udefrakommende gør det. Man skal have stor tålmodighed ved forhandling med kineserne, da det godt kan trække i langdrag, og beslutninger kan ikke træffes, før det er opnået enighed parterne imellem. Man skal ikke forvente et klart ja eller nej fra en kineser, da de ønsker at bevare en form for harmoni for at ingen taber ansigt under forhandlingerne.
Forretningsmiddage starter for det meste mellem 18.30 og 19.00, og den tager typisk 2 timer. Man skal være meget præcis eller komme lidt før den aftalte tid. Der bliver ikke diskuteret forretning under middagen. Begynd aldrig at spise, før værten gør det. De spiser som regel med pinde, og det er velset, at man også forsøger selv at spise med pinde. Det er meget uhøfligt at drikke sig beruset.
Ved genbesøg er det meget vigtigt, at man ikke forsøger at overgå kineserne i valg af restaurant.    
I Kina siger man aldrig nej.
Det er vigtigt at vide når man skal til Kina, at kineserne aldrig siger nej. Dette gælder både udenfor – og i arbejdslivet. Hvor vi i Danmark er meget direkte, er man i Kina meget indirekte. Et ja skal ikke nødvendigvis tolkes som et ja. Derfor kan det være en rigtig god idé, at være god til at stille nogle opfølgende spørgsmål, således at du kan få det svar du har brug for.
I Kina er det også rigtig vigtigt at have et forhold til hinanden – denne gælder hvis du skal i arbejde derovre.  Man vil gerne lære hinanden at kende og have gode relationer med hinanden. Dette er meget vigtigt for kineserne for at kunne handle. Man vil gerne have en slags tillid til hinanden, for så mener man også, at handelen vil gå bedre.
Turistattraktioner – I Kina er der mange ting at opleve. Vil du ikke smage på delikatessen kyllingefødder, hvorfor så ikke tage et smut forbi den kinesiske mur? Man kan også tage et visit til Den Himmelske Freds Plads, som er en af Kinas største kulturskatte. Man kan tage til kinesisk nytår og opleve det største, mest farverige og smukke nytår man nogensinde har oplevet.

Værdier: Topstyrethed (vi gør som de få i toppen siger), Kina ses som verdens navle, kommunisme/demokrati (kan diskuteres)

Ritualer: Man udviser ”overdreven” (set med danske øjne) respekt: bukker meget osv.

Helte: Mao (danner af folkerepublikken)

Symboler: Det røde flag (symbol på kommunismen), deres skriftsprog (symbol på en lang og selvstændig historie)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar